I mine seneste værker undersøger jeg kroppens væren i verden - den umiddelbare kontakt mellem kroppens kødelige og sansende strukturer, og omgivelsens bløde og hårde, våde og tørre substanser, i form af jord, sten, vand og træ. "Verden" er snævret ind til ét eller få elementer i de allernærmeste omgivelser - alt inden for kroppens fysiske, taktile sansehorisont. I denne nærhed er alle sanseoplevelser lige meget værd - duften af jord, smagen af salt, følelsen af koldt vand på huden, lyden af hænder mod træ, og lyset, som reflekteres fra flader og forsvinder i fordybninger.

Jeg er særligt optaget af motiver, hvor kroppens væren i verden fremstår frigjort fra socialt konstrueret "mening" - forventninger, konventioner osv.. Gennem kunsten søger jeg en oplevelse af frihed fra det konstruerede - en version af virkeligheden, hvor livets basale præmisser bliver tilgængelige for sanserne, og hvor normative ideer - om rigtigt og forkert, smukt og grimt, værdigt og uværdigt - for en stund mister magten over livet.

Værket begynder med en udforskning af kroppens bevægelse og interaktion med naturens elementer - jeg fotograferer og skitser mig igennem den første undersøgelse af former, lys og kompositoriske spændinger. Selve maleprocessen starter med en skitse på lærredet - blyantens porøse spids mod den seje, maskede struktur. Herefter begynder jeg at påføre oliemaling med korte pensler - jeg har tegnet hele mit liv, og den nære kontakt med materialet er vigtig for min fornemmelse for processen. De tynde blyantsstreger og malingens våde flader skaber et spændingsfelt, hvorfra maleriets endelige form langsomt opstår.

Jeg forholder mig figurativt til kroppen, som repræsenterer forbindelsen til det oplevede liv, og primært figurativt til de omgivende elementer, der dog nogle gange får lov at overskride grænsen mellem det konkrete og det abstrakte; i disse tilfælde bruger jeg naturen som repræsentant for "livets substans" eller dét "materiale", som virkeligheden er "bygget" af. Netop virkeligheden, som kunstnerisk forskningsobjekt, fylder meget i mit arbejde, og jeg forholder mig til dén på samme måde, som til et værk under udarbejdelse: helhedens karakter er dybt afhængig af alle små byggeklodser - streger, strøg, farver og flader - og ligesom værkets udtryk, og dermed beskuerens oplevelse, kan ændres ved nogle enkelte strøg, således er oplevelsen af livet afhængig af detaljer, som vi har magt til at ændre. Denne tilgang til kunsten - hvor jeg befinder mig "under virkeligheden", og undersøger muligheder for at dekonstruere det etablerede, genbruge byggeklodser og skabe nye versioner af virkeligheden - kalder jeg for "hyporealisme". Denne isme ligger til grund for mine processer og mit arbejde, både når jeg maler til udstillinger, illustrationer og portrætter.